ForsideKundeserviceTilbudBetingelserSådan handler duRejserLOG IND

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Tilbud
Konkurrencer
Nyheder


Tilmeld dig vores nyheds-
brev og modtag gode tilbud og nyheder to til tre gange om måneden. Din e-mail bliver hos os.



Jubilæumsaften med kultur, vin og mad

Lagerstatus:  På lager 

Varenummer:  90109904

Producent:  La FRANCE

Leveringstid: 1 til 3 hverdage

Jubilæumsaften

**HUSK** Vælg forsendelsesmetoden Billet

Jubilæumsaften
Torsdag den 8 november 2018 kl. 18:00

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 1. november.

PRIS OG BESTILLING: kr. 850 pr. person

Nu er programmet på plads for torsdag den 8. november 2018 kl. 18.00, hvor  La France holder en ekstraordinær fransk aften i den jyske hovedstad. Vi skal tage forskud på, at magasinet La France fylder 20 år. Vi skal lytte til herlig fransk musik, chefredaktørens franske oplevelser, drikke fantastiske vine fra et af Frankrigs allerbedste vinområder og spise udsøgte franske specialiteter. Vi skal også møde vinbonden bag vinene, som i dagens anledning - og lige efter høsten forlader  Rhône for at præsentere sine  vine for os og på engelsk og fortæller om husets historie og en vinbondes gøremål. Kort sagt skal vi få franskmanden frem i os.

Programmet: Velkomst med Champagne Besserat de Bellefon, Cuvée de Moines til dejlig musik af Charles Aznavour, Frankrigs nyligt afdøde superstar. Besserat de Ballefons silkebløde fornemmelse og små bobler samt Aznavous musik får os allerede op i det franske toneleje.

Underholdning på passende tidspunkter i løbet af aftenen: Den fransk/aarhusianske musiker og komponist Claude Chichon synger og spiller ledsaget af harmonikavirtuosen Emir Bos­njak. Chefredaktør Finn Rastén binder sangene sammen med historier og anekdoter fra sit liv med Frankrig og franskmænd. Vinbonden Brigitte Mouriesse kommer direkte til Aarhus fra et af Frankrigs bedste vinområder, Châteauneuf-du-Pape, for at præsentere aftenens vin sammen med importøren Martin Rasmussen. Brigitte fortæller også på engelsk om livet som vinbonde – og hun besvarer gerne spørgsmål, som hvad laver vinbonden resten af året, når høsten er overstået?

Vi drikker i aftenens løb 3 forskellige vine, alle sammen fra Domaine Mouriesse Vinum:
La Miroeniére rouge 2016, 100% Grenache fra vinstokke, der er over 50 år. Fra Mouriesses marker i Gard, lige på den anden side af Rhône-floden.
Châteauneuf-du-Pape blanc cuvée Pierre d’Ambre. En sjælden oplevelse med en af områdets super hvidvine 2017. 30% hvid Grenache, 30% Roussanne, 20% Clairette og 20% Bourboulens.
Châteauneuf-du-Pape rouge cuvée Pierre d’Ambre 2016. 90% Grenache og 10% Syrah.

Til vinene får vi serveret udsøgte franske specialiteter: Charcuterie, rillette, paté, foie gras terrin med tilbehør som cornichon, oliven etc. og naturligvis et godt baguette. Ostetallerken med udsøgte franske oste, der præsenteres af osteeksperten Camilla Bojsen-Møller. Hun vil samtidig fortælle spændende historier og anekdoter fra et liv og et land med ufatteligt mange slags oste. Vi afslutter aftenen med kaffe og noget sødt - selvfølgelig er det macaron.
Og så siger vi farvel med en goodybag til hvert par. Vi løfter kun en flig ved at fortælle, at der både er opskrifter, CD og noget sødt og godt til ganen. Værdi ca. 200 kr.

PRIS OG BESTILLING
kr. 850 pr. person

Når vi har modtaget din betaling, får du tilsendt en billet på mail. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 1. november kl. 12.00. Tilmelding er bindende. Generelt refunderes deltagergebyret ikke ved afbud eller udeblivelse. Men vi opretter naturligvis en venteliste, såfremt arrangementet bliver overtegnet, og refunderer alle beløb, hvis pladsen kan afsættes til anden side. Evt. spørgsmål kan rettes til kundeservice på tlf. (+45) 2225 2646. Bliver aftenen overtegnet, så skriv dig på venteliste.

DATO
Torsdag den 8. november 2018 kl. 18:00 

STED
Ecopark, Bautavej 1 A, 8210 Aarhus V
(Der er gode parkeringsforhold)

**HUSK** Vælg forsendelsesmetoden Billet



Pris ved 1person 850,00 DKK

Antal
   Se fragtpris